Foto: Element5 Digital, Unsplash
Indre og ydre oprydningsprocesser
Når ens forældre dør, forestår der altid en både indre og ydre oprydnings-, afklarings- og forståelsesproces. Således også for mig, efter at min mor døde den 3. januar i år efter mange år med Alzheimers. Min far er død for flere år siden.
Et brev
I den proces fandt jeg et brev fra september 1980, som min mor havde skrevet til mig. Måske i anledning af, at jeg nogle måneder forinden selv var blevet far i en alder af 30 år.
Ordene er smukke, de henvender sig selvfølgelig til mig, men kunne lige så godt være en henvendelse fra andre mødre (eller forældre) til deres børn. Måske er ordene aldrig blevet sagt højt, men det gør dem ikke mindre vigtige.
En påmindelse
Brevet er en kærlighedserklæring fra en mor til sit barn, men det er også en opfordring til, at vi som voksne tager denne kærlighedserklæring til os og forstår, at vi selv sagde ja til den, da vi lod os føde:
“Der er ingen, der skal sige god for dig, det gjorde du selv, da du lod dig føde. Du skal ikke svigte dig selv, men acceptere og elske dig selv med alt det, som er dig.“
“Husk mennesket har oceaner af ressourcer, hvis det selv frigør dem.“
Brevet:
Kære Preben
Lige da jeg forstod, at jeg var blevet gravid med dig, var jeg angst fortvivlet og ønskede det ikke var sandt. Jeg var så uerfaren, ensom og bange og ønskede måske at få dig væk.
Din far tog det hele anderledes. Han mente, vi kunne klare det sammen, og vi besluttede at informere familien og gifte os. Derefter glædede jeg mig utrolig meget til du skulle komme.
Du har været den sandeste og reneste kærlighed i mit liv, uden svig og bedrag, derfor er du et af de mest betydningsfulde og virkelige menneske, der er født. Det skal du forstå og bruge konstruktivt, lad ikke din angst forhindre dig i det, hold fast i virkeligheden, det er den der fortæller dig om.
Der er ingen, der skal sige god for dig, det gjorde du selv, da du lod dig føde. Du skal ikke svigte dig selv, men acceptere og elske dig selv med alt det, som er dig.
Husk mennesket har oceaner af ressourcer, hvis det selv frigør dem.
Jeg har prøvet efter bedste evne, at give dig friheden til at bruge dit eget liv på den måde, du selv har valgt. Jeg vil, at du skal forstå, at uanset hvordan du gør, vil jeg aldrig svigte dig.
Jeg har givet dig livet, men det er dit. Jeg vil altid prøve at forstå og støtte dig, så godt jeg formår.
Jeg ved, jeg har svigtet, ved ikke at have fortalt dig tusinde gange, hvor stor en gave du hele dit liv har været for mig. Derfor gør jeg det nu.
Til dig fra mig. Mor
Min mors digte finder du her:
https://findyourway.dk/grete-kastrup-digte-1979-1988