Foto: Privat, Jizo, Sanzen-in, Japan
Fortiden kan sagtens tage os som gidsel, så vi bliver fanget af gamle ideer og oplevelser. Men for at kunne være “frie” i nuet er vi nødt til at give slip på fortiden. Det er dog ikke nødvendigvis en nem opgave.
Det kan handle om mange ting: Svigtet tillid; oplevelsen af ikke at være elsket; ikke at være god nok; du er den dumme; den vi kan drille; du skal please og gøre de andre tilfredse; manglende accept af den du er, du har svigtet osv. osv. Der er nok af muligheder at tage fat på.
Livet er en lang læreproces.
Nogen gange tror vi, at vi ER kommet forbi disse gamle oplevelser og mønstre, men pludselig kan vi befinde vi os i en situation, der genfremkalder dem. Måske fordi du faktisk er kommet videre, men nu er i parat til se tingene fra en ny vinkel. Andre gange fordi du faktisk ikke har forstået, hvad der er på spil eller har fortrængt situationen. Andre gange igen fordi det blot er et langt og sejt stykke arbejde, du har med at gøre, og som du hele tiden skal være parat til at have en strategi imod.
Genfremkaldelsen kan ske, når vi møder nye mennesker, som sætter gamle minder eller mønstre i gang eller det kan være arbejdssituationer eller opgaver, der bringer dig tilbage til de uforløste oplevelser.
Er det personer vi skubber fra os, kan det samtidig give oplevelsen af skyld og sorg, men derved fastholder vi os selv og vore mønstre i det gamle mørke. Gør vi derimod vores arbejde og opløser det, der ligger til grund for vores projektioner og frygt, kan vi komme ud på den anden side og måske møde dette mennesker, som det er. Hvis det er det, der er meningen. Andre gange er mødet blot en måde for universitet at skubbe os videre på.
At tilgive
At tilgive sig selv er nok den vigtigste del af processen. Når vi tilgiver os selv for vores fejltagelser, åbner vi op for at kunne tilgive andre.
Valget
Vi kan vælge at leve i fortiden, fulde af frygt og fortrydelse med ord som jeg kunne have, jeg burde have og jeg ville have – eller vi kan vælge at give slip på det hele og acceptere fortiden som det, den er: Et redskab til at lære noget og som har bragt os frem til nuet. Fortiden hører hjemme i fortiden, den hører ikke hjemme i nuet.
Når vi tilgiver andre og os selv i fortiden, befrier vi vores sjæl, så vi kan være til helt til stede med kærlighed, medfølelse og fred.
En øvelse
Lav en liste over alle de oplevelser fra fortiden, som kommer op til overfladen i dit liv i nuet. Det kan være være din nyere fortid eller fra din barndom. Noget der der dukker op i dine tanker, drømme eller oplevelser med andre mennesker.
Skriv derpå navnene på alle dem, som indgik i din oplevelse, ned på din liste ud for den konkrete oplevelse.
Gennemgå oplevelserne, en ad gangen. Tænk over dem, og skriv de følelser ned, du oplever, når du tænker på dem.
Nu skal der stå tre ting på din liste:
- Alle de oplevelser fra din fortid, som dukker op i dit liv i nuet
- Navnene på de personer, der indgik i hver oplevelse.
- De følelser du oplever, når du tænker på hver enkelt oplevelse (en kan udløse vrede og en anden kan fremkalde sorg)
Vælg bevidst at tilgive dig selv og alle dem, der har været involveret i hver oplevelse. Sig det højt.
For hver oplevelse siger du – også højt – at du giver slip på alle aftryk, tråde og tilhørende energier. Træk alting op med rode og send det ud med lyset.
Send derefter alle de involverede kærlighed, lys og og gode energier (healing). Send dig selv kærlige tanker, så du kan heales. Vælg at elske dig selv betingelsesløst og vid, at alle oplevelser i dette liv er til dit højeste gode.