Foto: Masaaki Komori, Unsplash
Tidligere liv – en del af din personlige udvikling
“Så længe du ikke er opmærksom på den evige lov om at dø og blive igen, er du blot en vag gæst på en mørk jord”
Goethe
Regression
Regression betyder “at gå tilbage”. Regressionsterapi er en metode, hvorved man går tilbage i tiden, til ungdom, barndom eller tidligere liv – sjælerejse.
De fleste klienter, der kommer til mig, har et ønske om at komme tilbage til tidligere liv. Men det vil altid være den eller de historier, der har betydning for dig lige nu, der kommer frem under en regression. Det er derfor også sket, at en klient ikke er kommet tilbage til et tidligere liv, men er ført tilbage til sin barndom i dette liv. Hvilket dog gav stor mening for den pågældende.
Hvorfor foretage en sjælerejse?
En tilbageføring til tidligere liv – sjælerejse – vil være med til at give dig en forståelse for og oplevelse af, hvad du har med i rygsækken.
Gennem en regression eller sjælerejse kommer du tættere på de urgamle spørgsmål: Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her? Hvor kommer jeg fra? Og dermed også nærmere spørgsmålet: Hvor skal jeg hen? Kort sagt: Hvad er meningen med livet?
De liv, du kommer tilbage til på sjælerejsen, vil som udgangspunkt altid have en særlig relevans for den situation og de udfordringer du har i dit liv lige nu.
Personer og begivenheder i tidligere inkarnationer kan have en rød tråd til det liv, du lever i dag, og de relationer du indgår i nu. Du har måske uden grund mistillid til konkrete personer i det her liv. Årsagen finder du måske i et uvenskab i et tidligere liv. Situationer (f.eks. død, voldsomme begivenheder eller ulykker) i tidligere liv kan påvirke dine reaktioner i bestemte situationer i dette liv. Omvendt kan du opleve, at en særlig tiltrækning til en person i dette liv skyldes, at I har haft en tæt relation (f.eks. bror, søster, forældre) i et andet liv.
At blive ført tilbage til tidligere liv kan derfor have en gavnlig effekt på bl.a. fobier, fysiske gener og andre blokeringer, som har deres udspring i tidligere inkarnationer. Ofte vil de helt forsvinde, når du har genoplevet de begivenheder, der igangsatte disse følelser eller smerter og din krop erkender, at de ikke hører til i det liv, du lever nu.
Processen
Vi vil tage udgangspunkt i en indledende samtale. For hvilke oplevelser og / eller relationer vil du gerne bearbejde eller se på. Derefter vil det være din underbevidsthed, der sammen med dit højere selv og åndelige guider, som vil finde tilbage til den eller de oplevelser, der er vigtigst for dig her og nu.
Du kan også blot være åben og nysgerrig på, hvad en regression kan bibringe dig. De inkarnationer, du kommer i kontakt med, vil også her have en relevans til det liv, du lever nu.
Under regressionen befinder du dig på et bevidsthedsniveau, som svarer til det, du oplever ved meditation eller lige før du falder i søvn (“alfa niveau”). På det niveau er det nemmere at få oplysningerne frem og bearbejde dem end i dagsbevidstheden. For at nå dette niveau bruges forskellige afslapningsøvelser.
Du vil have øjnene lukket under seancen. Du vil under rejsen se, høre eller fornemme tidligere oplevelser for dit indre øje eller øre samt mærke eller sanse de følelser, som du har haft i den oprindelige situation. Det er forskelligt fra person til person, hvordan informationerne kommer til en.
Under rejsen vil du blive guidet gennem dine tidligere inkarnationer. Din opgave er at stole på din intuition og acceptere det, der måtte komme til dig. Efter regressionen analyserer og reflekterer vi sammen over det, der måtte være kommet op.
Normalt vil vi under et forløb kommer tilbage til to tidligere inkarnationer.
Fokus på læring
Efter seancen, men også kort efter hver inkarnation, vil vi bruge tid på at afsøge den læring, der var i de enkelte liv. Hvad bringer du med dig til dit nuværende liv. Du vil opdage, at selv oplevelser, som vi normalt vil betegne som negative, vil have et positivt budskab, som du kan bruge i dit nuværende liv.
Vil du vide mere?
Etik
Find Your Way baserer sin etik på ECC’s etiske regler.