Illustration: Friends of the Forest
FORTÆLLINGER OM DEN SKJULTE VERDEN MELLEM TRÆERNE
Vi er i en tid, hvor alt skal gå hurtigere og hurtigere. Og en tid hvor vi let lader os fange ind i mobilens skærm med den heraf følgende afhængighed.
Dermed kommer vi let til at overse eller glemme hinanden, og endda den natur vi færdes i. En natur vi bogstavelig talt ikke kan leve uden, men som, hvis vi ikke gør noget, langsomt uddør – insekterne er ved at forsvinde og dermed forsvinder fuglene og dermed forsvinder……
Vi bliver nødt til at stoppe op og genskabe vores forståelse for naturen og det den kan fortælle os….
Fortællingen herunder er fra ‘Friends of the Forest’. Hjertet i Friends of the Forest: Et sted at standse op, rejse sig, se dit liv fra sjælens hellige udsigtspunkt.
–ooOoo–
I Den Skjulte Verden mellem Træerne har hvert væsen sit arbejde
.
Hjortene holder øje med skovkanten.
Uglerne holder nattens stier.
Og kragerne husker det.
Af alle fuglene bevæger kragerne sig videst ud og bemærker mest. Fra solopgang bevæger de sig over landet – marker, floder, skove, landsbyveje – og ser alt, hvad der udfolder sig under himlen.
En enkelt krage kan se hundrede små historier på en dag.
Ræven, der glider gennem højt græs.
Høgen, der kredser højt over dalen.
Det første grønne skud skubber sig gennem jorden ved siden af en stenmur.
Men selv en krage kan ikke bære så mange minder alene.
Så når aftenen begynder at falde på, og lyset bliver blødt langs trætoppene, begynder kragerne at samle sig.
De kommer fra alle retninger og krydser himlen i lange, mørke buer. Man lander først i aftentræet. Så endnu et. Så dusinvis mere, indtil grenene svajer under deres vægt.
Det er ikke kun et sted at hvile.
Det er her, kragerne deler det, de har set.
En krage råber med sin ru stemme, og fortæller om noget, der blev bemærket langs floden. En anden svarer med nyheder fra skoven. En tredje bringer budskaber fra fjerne marker, hvor vinden er begyndt at skifte.
For menneskeører kan lydene virke som kaos.
Men Den Skjulte Verden kender det som dagens fortælling.
Kun krager kan udføre dette arbejde.
De er fuglene, der husker ansigter, som genkender steder, som vender tilbage igen og igen til de samme træer, der kigger på.
Så hver aften samles de og fortæller verdens historier tilbage i grenene, før mørket sænker sig over landet. Og da det sidste lys forsvinder og stemmerne stilner, hviler skoven med viden om, at intet vigtigt fra dagen er gået tabt.
Fordi kragerne har husket det hele.