Fortiden kan sagtens tage os som gidsel, så vi bliver fanget af gamle ideer og oplevelser. Men for at kunne være “frie” i nuet er vi nødt til at give slip på fortiden. Det er dog ikke nødvendigvis en nem opgave.

Det kan handle om mange ting: Svigtet tillid; oplevelsen af ikke at være elsket; ikke at være god nok; du er den dumme; den vi kan drille; du skal please og gøre de andre tilfredse; manglende accept af den du er, du har svigtet osv. osv. Der er nok af muligheder at tage fat på.

Livet er en lang læreproces.
Nogen gange tror vi, at vi ER kommet forbi disse gamle oplevelser og mønstre, men pludselig kan vi befinde vi os i en situation, der genfremkalder dem. Måske fordi du faktisk er kommet videre, men nu er i parat til se tingene fra en ny vinkel. Andre gange fordi du faktisk ikke har forstået, hvad der er på spil eller har fortrængt situationen. Andre gange igen fordi det blot er et langt og sejt stykke arbejde, du har med at gøre, og som du hele tiden skal være parat til at have en strategi imod.

Genfremkaldelsen kan ske, når vi møder nye mennesker, som sætter gamle minder eller mønstre i gang eller det kan være arbejdssituationer eller opgaver, der bringer dig tilbage til de uforløste oplevelser.

Er det personer vi skubber fra os, kan det samtidig give oplevelsen af skyld og sorg, men derved fastholder vi os selv og vore mønstre i det gamle mørke. Gør vi derimod vores arbejde og opløser det, der ligger til grund for vores projektioner og frygt, kan vi komme ud på den anden side og måske møde dette mennesker, som det er. Hvis det er det, der er meningen. Andre gange er mødet blot en måde for universitet at skubbe os videre på.

At tilgive
At tilgive sig selv er nok den vigtigste del af processen. Når vi tilgiver os selv for vores fejltagelser, åbner vi op for at kunne tilgive andre.

Valget
Vi kan vælge at leve i fortiden, fulde af frygt og fortrydelse med ord som jeg kunne have, jeg burde have og jeg ville have – eller vi kan vælge at give slip på det hele og acceptere fortiden som det, den er: Et redskab til at lære noget og som har bragt os frem til nuet. Fortiden hører hjemme i fortiden, den hører ikke hjemme i nuet.

Når vi tilgiver andre og os selv i fortiden, befrier vi vores sjæl, så vi kan være til helt til stede med kærlighed, medfølelse og fred.

En øvelse

Lav en liste over alle de oplevelser fra fortiden, som kommer op til overfladen i dit liv i nuet. Det kan være være din nyere fortid eller fra din barndom. Noget der der dukker op i dine tanker, drømme eller oplevelser med andre mennesker.

Skriv derpå navnene på alle dem, som indgik i din oplevelse, ned på din liste ud for den konkrete oplevelse.

Gennemgå oplevelserne, en ad gangen. Tænk over dem, og skriv de følelser ned, du oplever, når du tænker på dem.

Nu skal der stå tre ting på din liste:

• Alle de oplevelser fra din fortid, som dukker op i dit liv i nuet
• Navnene på de personer, der indgik i hver oplevelse.
• De følelser du oplever, når du tænker på hver enkelt oplevelse (en kan udløse vrede og en anden kan fremkalde sorg)

Vælg bevidst at tilgive dig selv og alle dem, der har været involveret i hver oplevelse. Sig det højt.

For hver oplevelse siger du – også højt – at du giver slip på alle aftryk, tråde og tilhørende energier. Træk alting op med rode og send det ud med lyset.

Send derefter alle de involverede kærlighed, lys og og gode energier (healing). Send dig selv kærlige tanker, så du kan heales. Vælg at elske dig selv betingelsesløst og vid, at alle oplevelser i dette liv er til dit højeste gode.

Indlægget Om at give slip på fortiden blev først udgivet på Find Your Way - Coaching og regression/sjælerejse.

Billede: Vasily Alexeyevich Kafanov : “THE I OF THE RADIO”, 1999

“At være »vågen« er ikke noget glamourøst. Det er ikke et adelsmærke, man bærer, og det er heller ikke en trendy titel, man kan hævde sig med. Faktisk føles det at være vågen ofte som at navigere i en verden, hvor de fleste mennesker stadig sover, lykkeligt uvidende om de dybere lag af eksistensen, der pulserer under overfladen af vores daglige virkelighed.

Opvågning handler ikke om at blive medlem af en eksklusiv spirituel klub. Det er en dybtgående ændring i vores verdensopfattelse, der afslører de illusioner, som samfundet, kulturen og vi selv med vores egne egoer har skabt. Og selv om denne voksende klarhed bringer oplysning, kan den også være dybt isolerende, hvilket gør det vanskeligt at kommunikere din nyfundne bevidsthed uden at føle, at du taler et sprog, som kun få forstår.

Forestil dig, at du lever i to verdener på samme tid – verden, sådan som den ser ud for alle andre, og verden, som du nu er kommet til at se den. I denne skærpede bevidsthedstilstand ser du ud over tingenes overflade og lægger mærke til mønstre, energier og forbindelser, som de fleste mennesker enten ikke er klar over eller vælger at ignorere.

Men når du prøver at dele det, du har set, indser du hurtigt, at ikke alle er klar til at modtage det. Du bliver mødt med tomme blikke, skepsis eller endda latterliggørelse. For at passe ind forenkler du dine ord, holder dine indsigter tilbage og dæmper intensiteten i din bevidsthed for ikke at lyde for »langt ude«. Det er som om, man konstant skal udvande sin sandhed og navigere mellem behovet for at udtrykke sig og behovet for at undgå at fremmedgøre sine omgivelser.

Denne erfaring gør dig ikke bedre end andre – den gør dig bare anderledes. Din rejse har fået dig til at se tingene fra et nyt perspektiv, men netop det perspektiv får ofte hverdagen til at føles som en øvelse i tilbageholdenhed. Mens andre er tilfredse med at diskutere overfladiske ting, dvæler dit sind ved de dybere spørgsmål: bevidsthedens natur, sammenhængen mellem alt liv, de usynlige kræfter, der former virkeligheden.

Og dog forbliver du stille, fordi du ved, at ikke alle er klar til eller villige til at konfrontere disse sandheder. Det er ikke, fordi de ikke kan se, hvad du ser, men deres tid er endnu ikke kommet, og det vil ikke fremskynde deres opvågning at forcere samtalen.

Så du tilpasser dig. Du aflæser energien i rummet og beslutter, hvornår du vil tale, og hvornår du vil være tavs. Du vælger dine ord med omhu, deler kun så meget, som føles sikkert, og holder igen, når du fornemmer, at samtalen ikke er klar til at kunne rumme den fulde dybde af din bevidsthed.

Nogle gange tager du dig selv i at smile og nikke samtykkende, selv om dit sind danser i en helt anden verden. Men så er der de sjældne, dyrebare øjeblikke, hvor man møder nogen, der faktisk forstår det. Deres øjne lyser op af genkendelse, og i et kort øjeblik føler man, at man endelig kan trække vejret, at man ikke behøver holde sig tilbage. Men disse øjeblikke er flygtige, og de sker ikke nær så ofte, som man kunne ønske sig.

At være vågen betyder også at se igennem de slør, der tilslører den kollektive menneskelige oplevelse. Man lægger mærke til de cyklusser af frygt, kontrol og distraktion, som holder folk fængslet i frakoblingens og adskillelsens båndsløjfer.

Du ser, hvor mange der ubevidst er fanget i disse mønstre, og du ville ønske, at du bare kunne ryste dem vågne og vise dem den sandhed, du har lært at kende. Men det kan du ikke.

Opvågning er ikke noget, man kan påtvinge nogen. Det er en dybt personlig rejse, som hver sjæl må tage på sig i sin egen tid. Det kan ingen forklaring eller overbevisning ændre på. Så du venter. Du lever din sandhed stille, tålmodigt og ofte alene, vel vidende at i 98% af dine samtaler vil dine virkelige tanker forblive uudtalte.

Men på trods af disse udfordringer er det en gave at være vågen. Det er ikke glamourøst, og det er bestemt ikke trendy, men ikke desto mindre er det en gave. Det er en form for udvidet bevidsthed, en dybere forbindelse til universet, en viden, der overskrider det rent intellektuelle.

Det er en erfaring, der forandrer dig indefra og ud, og som ændrer den måde, hvorpå du færdes i verden og opfatter din plads i den. Men denne gave kommer med et ansvar – ansvaret for at leve i en verden, som måske endnu ikke forstår eller værdsætter din indsigt.”

Anonym
(oversættelse: Uffe Jonas, Ph.d., filosof, litteraturforsker)

Indlægget At vågne, mens verden sover blev først udgivet på Find Your Way - Coaching og regression/sjælerejse.

Når vi oplever lidelse, hos os selv eller andre, er det vigtige spørgsmål ikke: “Hvordan kan Gud elske os, når sådan noget kan ske?” men: “Hvad mener Gud, som vi ved elsker os, når han tillader denne lidelse?”

“Hvorfor griber Gud ikke ind?” spørger mange, “han er jo almægtig.” Men Guds almagt er kærlighedens almagt. Og kærligheden er tålmodig, den udholder alt, tror alt, håber alt (1 Kor 13,4.7)

Gud vægrer sig ved at lade sig rive med i voldens spiral. Hvis han med magt og myndighed ville gøre en ende på alt ondt i verden, ville han ikke være bedre end os. Gud er ikke en diktator. Han respekterer mennesket.

Gud har vist os den ufattelige ære at lade os være medarbejdere i skaberværket. Han har delt sin intelligens og frihed med os og lagt verden i vores hænder, for at vi skal være med til at styre den udvikling, han har sat i gang og deltage i skabelsens fuldendelse. At Gud dermed har taget en ufattelig risiko erfarer vi dagligt.

Men Gud har vurderet mennesket så højt som sin medskaber, at han ikke tøver med at betale prisen.

Det ville være alt for let for en almægtig Gud, som ikke var kærlighed, at tage vores frihed fra os og reducere os til marionetter og automater. Så ville alt fungere perfekt i verden. Men så ville mennesket også være berøvet sin værdighed.

Uddrag fra “I dag er Guds dag” af Wilfrid Stinissen, 1995.

Wilfrid Stinissen:

Forfatter, katolik og karmelittermunk. Wilfrid Stinissen har spillet en stor rolle for den vestlige, protestantiske kirkes genfundne orientering mod kristen spiritualitet. Wilfrid Stinissen repræsenterer en katolsk, karmelitisk spiritualitet. Wilfrid Stinissen har siden 1967 boet i Sverige, hvor han har ledet talrige retræter og skrevet en række bøger. Wilfrid Stinissen har bl.a. udgivet følgende bøger: Bønnens vej, Steno Forlag, 2007; Den lille bog om god tid, Katolsk Forlag, 2005; I dag er Guds dag, Steno Forlag, 1995; Jesusbønnen, Steno Forlag, 1994.

Indlægget Gud løb risikoen blev først udgivet på Find Your Way - Coaching og regression/sjælerejse.

Ærlighed har altid været vigtigt for os mennesker. Det kan ikke være anderledes. For at vi kan være trygge, skal vi kunne stole på hinanden. Vi vil have, at det, som den anden siger og gør, skal stemme overens med det, han virkelig mener.

At være ærlig indebærer at være ægte, at være sig selv. Men hvad betyder det at være sig selv? Mennesker har både lys og mørke inden i sig og drages både mod det onde og mod det gode. Det er altså vigtigt at spørge, hvilken side af dig selv du identificerer dig med. Vælger du det lyse eller vælger du det mørke inden i dig?

Hvis du vælger lyset, vælger du det dybeste i dig selv, du vælger Guds billede inden i dig, og du vælger dit nye liv i Kristus. Hvis du derimod vælger mørket, synden, fristerens tilbud, vælger du egentlig et selvbedrag. Du kan aldrig være dig selv i det onde. Du er skabt god, det er kun i lyset, du kan finde dit sande jeg.

Det er noget meget mærkeligt og paradoksalt: Det moderne menneske, som vil være sig selv og derfor give afløb for sine lidenskaber, sin aggressivitet, alle sine ønsker, er mindre end nogensinde sig selv. “Ærligheden” er et monumentalt selvbedrag.

Det er ikke ægte ærlighed at give efter for alle sine impulser og indfald. Du er mere sand, når du forsøger at holde et irriteret udbrud tilbage, eller når du overvinder din dovenskab og det dårlige humør. For da er du ærlig over for dit inderste og over for det guddommelige liv du har inden i dig.

Uddrag fra “I dag er Guds dag” af Wilfrid Stinissen, 1995.

Wilfrid Stinissen:

Forfatter, katolik og karmelittermunk. Wilfrid Stinissen har spillet en stor rolle for den vestlige, protestantiske kirkes genfundne orientering mod kristen spiritualitet. Wilfrid Stinissen repræsenterer en katolsk, karmelitisk spiritualitet. Wilfrid Stinissen har siden 1967 boet i Sverige, hvor han har ledet talrige retræter og skrevet en række bøger. Wilfrid Stinissen har bl.a. udgivet følgende bøger: Bønnens vej, Steno Forlag, 2007; Den lille bog om god tid, Katolsk Forlag, 2005; I dag er Guds dag, Steno Forlag, 1995; Jesusbønnen, Steno Forlag, 1994.

Indlægget Vær ærlig mod dit sande jeg blev først udgivet på Find Your Way - Coaching og regression/sjælerejse.

Shinrin-youku er et nyere japansk udtryk, som stammer fra det japanske landbrugsministerium, der i 1980’erne beskrev den helende virkning af fordybelse i naturen eller “skovbadning”.

Mange forskere har dokumenteret, at det at være omgivet af natur og træer har en påviselig terapeutisk værdi. De allerfleste af os har en helt intuitiv fornemmelse af, at det at gå en tur i en skov har en god virkning på vores helbred og velvære.

Japanerne har et andet udtryk: kachou fuugetsu – 花鳥風月. Hver for sig betyder tegnene “blomst, fugl, vind og måne”, men betydningen er mere end summen af tegnene. Kachou fuugetsu oversættes normalt som læring om en selv gennem oplevelsen af naturens skønhed.

Ideelt set bør man være omgivet af grønt – særlig træer. Det giver en form for næring eller medicin, der modvirker en hektisk og stresset dagligdag.

Udover at en god gåtur er godt for hjertet, har det vist sig, at en gåtur i skoven nedsætter kortisolniveauet (et stresshormon) såvel som pulsen og blodtrykket.

Det skyldes, at træer udskiller nogle stoffer, der kaldes phytoncider, stoffer som man indånder under en gåtur i skoven. En undersøgelse fra 2009 viste at disse phytoncider hjælper til at øge og stimulere de hvide blodlegemer, der er de naturlige dræberceller, som hjælper med at bekæmpe infektioner og er afgørende for vores immunforsvar.

En lille turguide til Shinrin-youku

1. Efterlad alle dine trådløse devices derhjemme både mobilen og din fitnesstracker eller alternativt sluk for dem. Mobilens beskedlyde osv. vil nemlig forstyrre din opmærksomhed om du vil det eller ej. Du skal heller ikke forholde dig til, om du nu har nået dit mål mht. antal skridt. Det vigtige er, at du er fuldt til stede og kan fordybe dig i og med skoven og naturen både fysisk som mentalt.

2. Følg ikke en anlagt sti eller rute. Du skal ikke lade dig stresse eller lade dig forstyrre af at skulle se noget helt bestemt eller finde den nøjagtige rute på et kort. Tillad dig blot i at tage omgivelserne ind ved at se, lytte og dufte.

3. Sug atmosfæren ind. Vær helt til stede, nyd øjeblikket og stilheden. Du skal ikke noget bestemt.

4. Husk stilheden, især vigtigt hvis du går sammen med andre. I kan opdatere jer på hinandens liv og situation over den efterfølgende kop kaffe.

5. Dyrk mindfullness. Efterlad din følelsesmæssige bagage derhjemme, så du kan være til stede her og nu. Fylder det alligevel, så forhold dig kun til en ting ad gangen eller lad det passere forbi som en sky på himlen.

6. Hold hyppige pauser. Det er ikke en vandretur eller udholdelsesprøve du er på. Det er en tur, hvor du er tilstede sammen med den omgivende skov eller natur. Du skal blot være opmærksom til stede og sug alt ind, også de små detaljer om det er blomster, mos, insekter, fugle eller andet der dukker op.

Shinrin-youku, når du bor i en by

Bor du i en by, hvor der er parker og andre grønne områder, så gælder det om at benytte sig af dem. F.eks. i din frokostpause. Selv 10 min. vil gøre dig godt. Er det ikke muligt, vil det være godt regelmæssigt at planlægge ture, så du kommer ud i naturen, men det kan også være til menneskeskabte grønne områder som væksthuse, botaniske haver, parker eller lignende.

Men du kan også tage naturen med indenfor.

Hvordan planter kan ændre din sindstilstand

Planter ser meget anderledes ud end dyr, så det er let for os at tænke på dem som fremmede og adskilte fra os. De fleste mennesker sætter pris på, hvordan smukke blomster og træer ser ud og ved, at fotosyntesen er afgørende for livet. Men vores mentale og fysiske forbindelse til plantelivet stikker dybere, som antydet ovenfor, end man kunne forvente.

Den videnskabelige dokumentation for, at planter spiller en grundlæggende rolle for at forme vores mentale tilstand og mindske risikoen for psykiske og fysiske sygdomme, er stigende.

Planter kan reducere depression, angst og humørsvingninger symptomer hos mennesker ved at reducere niveauet af stresshormonet cortisol, som kan sænke hjertefrekvensen og fremme en feelgood sindstilstand.

Flere undersøgelser har vist, at havebrugsterapi kan hjælpe nogle mennesker med at håndtere deres PTSD-symptomer og forbedre deres livskvalitet igen.

Planter kan endda øge din kreativitet ved at stimulere hjernen med deres levende, naturlige farver.

En voksende følelse af velvære

Selv den lille potteplante på dit skrivebord kan have en mere potent effekt på dig, end du måske er klar over. De stueplanter, du købte for at lyse dit hjem eller arbejdsplads op, kan faktisk hjælpe dig med at tænke mere klart. Omgiver du dig med planter, har undersøgelser vist, at du dig kan forbedre din koncentration med op til 20% og øge din evne til at huske information med 15-20%. Planter gør det ved at reducere CO₂-koncentrationen og forbedre luftkvaliteten.

Ifølge retningslinjerne fra UK Health and Safety Executive (HSE) bør CO₂-koncentrationen ikke overstige 1.000 dele pr. Million (ppm) på kontorer, da det på dette niveau kan forårsage hovedpine, træthed og svimmelhed. Det kan også føre til dårligere beslutningstagning. 

Forskning har vist, at husplanter i nogle tilfælde kan reducere kuldioxidkoncentrationen fra 2.000 ppm til ca. 480 ppm på mindre end en time. Populære husplanter, der effektivt fjerner kuldioxid, omfatter den epifytiske bregne Sølvbregne (Phlebodium aureum), Birkefigen (Ficus benjamina), Væddeløber (Chlorophytum comosum) og Anthurium-arter (såsom flamingoblomsten).

Nogle planter kan selvfølgelig også ændre vores kropskemi – tænk bare på de mange arter, der bruges som medicinske eller rekreative stoffer. Det er ironisk, at nogle mennesker tænker på planter som blot lidt mere end flotte grøntsager, når mennesker i titusinder af år har brugt dem til at udforske forskellige bevidsthedstilstande, lindre smerter og slappe af.

Havebrug

Planter har været centrale i det menneskelige samfund lige fra begyndelsen, men den måde, vi bruger og forbinder os med planter, har ændret sig gennem generationer og gennem civilisationer. Fra at være afhængig af planter til mad og medicin i den palæolitiske æra (op til 11.000 år siden), har det moderne samfund på mange måder mistet sin værdsættelse og bevidsthed om planter.

Verdensbanken har anslået, at i år 2050 vil syv ud af ti mennesker bo i byer, og adgangen til planter i deres naturlige miljø vil blive mere udfordrende. Vi er blevet mere afkoblet fra naturen. Men på trods af alle de muligheder for komfort og fritid, som det 21. århundredes teknologi tilbyder os, kan vi ikke helt holde os væk.

Mennesker har “biofili“, hvilket betyder, at vi er forbundet til at søge forbindelse med natur og planter. Planter øger lykkehormoner som endorfin hos mennesker. De er ikke kun sammenflettet med den menneskelige arts skæbne, men dybt forankret i, hvem vi er som individer. Planternes form, farve, lugt, følelse og smag kan opløfte os, når vi interagerer med dem både i øjeblikket og blomstrer i vores minder.

Fra den fløjlsagtige følelse af blomsterblade mod fingerspidserne, til den lækre duft af æteriske olier, de frigiver for at tiltrække bestøvere, til den uimodståeligt bløde smag af chokolade, har planter pirret vores sanser gennem menneskets historie.

Vi har alle forskellige minder og oplevelser, der får os til at forbinde med planter. For eksempel, skriver Sven Batke i sin artikel, er den plante, der gør ham mest glad og fremkalder en dyb følelse af kærlighed er Crocus sativus, (Safrankrokus) som han også har opkaldt sin første datter efter (Saffron).

Under COVID-pandemien steg plantesalget i Storbritannien med over 30%, da folk genopdagede planternes betydning for deres mentale velbefindende. I 2021 brugte Storbritannien over 7,6 milliarder pund på planter, hvilket er 1-2 milliarder pund højere sammenlignet med de to foregående år.

Planter er ikke en luksus. De er en del af, hvem vi er. Det er ikke overraskende at finde ud af, at ordet “plante” oversættes på mange sprog til “dem, der tager sig af os”.

Note:

Artiklen her bygger dels på en artikel udgivet på The Conversation.com den 17. april. 2023 skrevet af Sven Batke, lektor i biologi, Edge Hill University, England, samt af en lille bog om Japonisme, skrevet af Erin Niimi Longhurst (2018).

Indlægget Næret af naturen blev først udgivet på Find Your Way - Coaching og regression/sjælerejse.

Ikigai – formålet med dit liv – 生き甲斐

Ikigai (*) er på japansk det, som giver vores liv mening. Det er dog ikke noget man bare lige kommer frem til. Det kræver selvransagelse, at man laver fejl og stiller en masse spørgsmål og medfører en del usikkerhed for at nå dertil. Frem for alt handler det om at være ærlig, at reflektere over sig selv og sin adfærd: For hvad er det, der gør dig lykkelig? Hvad er vigtigt? Hvad er det, der driver dig?

Vores ikigai er det, der får os til at stå op om morgenen. Det er den ild, der brænder i os alle sammen. Hos nogen brænder den tydelig og klar, hos andre er den måske endnu gløder, der ligger og ulmer. At finde sit ikigai handler om at finde denne ild og holde den i live. Det er her, vi oplever, at der er mening med det, vi gør, at der er balance mellem vores ønsker og behov i livet. Vi undgår dermed at blive ramt af følelsen af, at det hele er udsigts- eller meningsløst. For vi ved, hvad vi skal.

Dit ikigai er det, der driver dig fremad selv i de mørkeste øjeblikke.

Dit ikigai er nemlig drivkraft i dit liv, det er den, der hjælper dig med at holde dig i gang, selv når du bliver gammel. Når vi ved, hvorfor vi står op om morgenen og kommer i gang med dagen, så bliver mange af de valg og beslutninger, vi skal tage i løbet af en dag nemmere for os.

At kunne finde de elementer i livet, der hjælper os til at finde tilfredshed, er det ikigai handler om.

Ikigai giver tryghed, når du møder udfordringer og skal skubbe grænse

Fordi du ved, hvad der driver dig, så betyder det på den anden side ikke, at du bør forblive i din tryghedszone og udelukkende fokusere på den. Det er din grundtone og noget, du kan vende tilbage til, når du tager udfordringerne op og skubbe dine grænser. At have et mål og en overordnet drivkraft er vigtig. Ikigai er brændstoffet til din motor.

Hvis du prøver, lykkes det dig måske. Hvis du ikke prøver, lykkes det dig ikke. Det, der ikke lykkes, er resultatet af ikke at prøve.
Japansk ordsprog

At finde sit ikigari er centrummet af, hvem du er som person og resultatet af en kombination af mange faktorer. Alt for ofte presses vi til at definere os selv og putte os ned i små æsker, men dit ikigai er ikke noget, der kan sættes på en formel eller puttes ned i en kasse.

Livet som en blomst

Tænk på livet som en blomst, hvor ikigai er blomstens midte og det, der holder det hele sammen. Blomstens skønhed er en forening af alle dens elementer. Hver for sig repræsenterer kronbladene en bestemt facet af dit liv og tilsammen bidrager til den kerne, der er dit ikigai. Dit ikigai er et samlet hele, hvor de ting du gør i dit private liv, spiller sammen med det, du gør i dit professionelle liv.

Ganbare – din motivation – 頑張る

Ganbare (**) indkapsler essensen af, hvordan man finder sin motivation. Det er en kombination af at gøre sit bedste og ikke at give op. At finde den entusiasme og lidenskab, eller den målbevidsthed og vedholdenhed, der nogle gange er nødvendig for at komme videre og for at kunne holde det endelige mål indenfor synsvidde.

Begyndelse er let. Fortsættelse er svær.
Japansk ordsprog

Vi motiveres alle forskelligt

At finde dit formål og dit ikigai kan hjælpe dig til større trivsel, da det gør dig mere målrettet. Frem for at blive distraheret eller fortæret af de små frustrationer, vi alle oplever i hverdagen, stiller dit ikigai de vigtigste aspekter i forgrunden og kan derved hjælpe dig til at glemme. Ikigai kan også hjælpe dig til at blive mere indlevende i forhold til andre, fordi du forstår, at vi hver især motiveres forskelligt, og at en måde at gøre tingene på ikke nødvendigvis er den ‘rigtige’ eller bedre end andre.

Har du fundet svaret på hvad dit ikigai er – og det er som regel ikke noget, du bare finder på et øjeblik – bliver tilværelsen mere enkel og overskuelig. Det hjælper dig til at udnytte din tid bedre, idet du bliver opmærksom på de vigtigste aspekter i livet – hvad enten det er at etablere et hjem, være sammen med din familie eller nå dine mål i din professionelle karriere.

Note:

*) Ikigai: Udtrykket er sammensat af to japanske ord: iki (生き, der betyder ‘liv; levende’) og kai (甲斐, der betyder ‘(en) effekt; (et) resultat; (en) frugt; (en) værdi; (en) fordel; (en) ydelser; (ingen eller lille) nytte) (udtalt som Gai) for at nå frem til ‘en grund til at leve [at være i live]; en mening med livet (at leve); hvad [noget, der] gør livet værd at leve; et ‘raison d’être’.
**) Ganbare: Meningen med udtrykket var oprindeligt at være stædig, men med negative overtoner. Den moderne positive følelse af at fortsætte, at holde ud opstod i slutningen af Edo-perioden i 1868. Efter jordskælvet i Kobe i 1995 blev sloganet “Gambaro Kobe” brugt til at opmuntre befolkningen i katastroferegionen, da de arbejdede på at genopbygge deres by og deres liv. Efter jordskælvet og tsunamien i Tōhoku i 2011 var gambaru et af de mest hørte udtryk.

Inspirationen til den lille artikel kommer af at have læst den lille bog ‘Japonisme – en japanskinspireret guide til at blive gladere for livet’ skrevet af Erin Niimi Longhurst. (2018)

Indlægget Formål og motivation i dit liv – en japansk tilgang blev først udgivet på Find Your Way - Coaching og regression/sjælerejse.

En 57-årige ‘død mand’ beskriver sin egen genoplivning, som han så den.

Beviset for en eller anden form for bevidsthed, som eksisterer adskilt fra kroppen, er faktisk ret overbevisende, men der er behov for mere forskning.

Artiklen er skrevet af Arjun Walia og udgivet på The Pulse den 16. marts 2023. Walia er BA i filosofi fra University of Waterloo, BEd fra University of Toronto.

Et studiet af mennesker der overlever hjertestop

Forskere ved University of Southampton brugte fire år på at studere mere end 2.000 mennesker, der fik hjertestop. Man indsamlede data fra 15 forskellige hospitaler fra Storbritannien, USA og Østrig. Studiet blev gennemført i 2014.

Forskerne fandt ud af, at næsten 40 procent af de mennesker, der overlevede, kunne beskrive en form for ‘bevidsthed’ i den tid, hvor de var blevet erklæret klinisk døde, og til deres hjerte blev genstartet.

Beretningen om den 57 årige

En bemærkelsesværdig historie kom fra en 57-årig mand, der på trods af at være bevidstløs og død kunne huske at have set hele processen med hans genoplivning.

Forfatterne skrev i en pressemeddelelse fra University of Southampton at “Det er klart, at den erindrede oplevelse omkring døden nu fortjener yderligere ægte undersøgelse uden fordomme.”

Dr. Sam Parnia, hovedforfatter af undersøgelsen, og som nu er professor i medicin ved NYU Langone Medical Center forklarer,

“Vi ved, at hjernen ikke kan fungere, når hjertet er holdt op med at slå, men i dette tilfælde ser det ud til, at bevidstheden er fortsat i op til tre minutter ind i den periode, hvor hjertet ikke slog, selvom hjernen typisk lukker ned inden for 20-30 sekunder efter, at hjertet er stoppet. Manden beskrev alt, hvad der var sket i rummet, men vigtigst af alt hørte han to bip fra en maskine, der laver en lyd med tre minutters intervaller. Så vi kunne time, hvor længe det oplevede varede. Han virkede meget troværdig, og alt, hvad han fortalte, der var sket med ham, var faktisk sket.”

Sam Parnia, fortsætter med at forklare betydningen,

“Det er vigtigt, da det ofte er blevet antaget, at oplevelser i forhold til døden sandsynligvis er hallucinationer eller illusioner, der forekommer enten før hjertet stopper eller efter at hjertet er blevet genstartet, men ikke en oplevelse, der svarer til ‘rigtige’ begivenheder, når hjertet ikke slår.”

Bevidsthed eksisterer adskilt fra kroppen

Mange mennesker beskriver i meget specifikke detaljer om, hvad der skete med dem under hjertestoppet. De beskriver de samtaler, folk havde, det tøj folk havde på, begivenheder, der fandt sted 10 eller 20 minutter under genoplivning, hvor bestemte personer for eksempel befinder sig i et rum, og hvad de laver. Det er ikke foreneligt med hjerneaktivitet.

Det kan være, at nogle mennesker modtager genoplivning af bedre kvalitet, og selvom der ikke er noget bevis for det, havde de hjerneaktivitet. Eller det kunne tyde på, at menneskets bevidsthed, psyken, sjælen, selvet, er fortsat med at fungere.

“Når du dør, er der ingen blodgennemstrømning, der går ind i din hjerne. Hvis det når under et bestemt niveau, kan du ikke have elektrisk aktivitet. Det kræver meget fantasi at tro, at der på en eller anden måde er et skjult område af din hjerne, der kommer i aktion, når alt andet ikke fungerer.”

– Dr. Sam Parnia

Af cirka 2000 hjertestoppatienter overlevede hele 330, og 140 oplevede en eller anden form for bevidsthed i den tid, hvor de var klinisk døde og blev genoplivet. Estimater har antydet, at millioner af mennesker har haft levende oplevelser i forhold til døden, men de videnskabelige beviser har i bedste fald været tvetydige. Sådanne erfaringer bør undersøges nærmere.

Parnia forklarer,

“Disse observationer rejser et spørgsmål om vores nuværende koncept om, hvordan hjerne og sind interagerer. Den historiske idé er, at elektrokemiske processer i hjernen fører til bevidsthed. Det er måske ikke længere korrekt, fordi vi kan påvise, at disse processer ikke fortsætter efter døden. Der kan være noget i hjernen, vi ikke har opdaget, der tegner sig for bevidstheden, eller det kan være, at bevidstheden er en separat enhed fra hjernen… Alt, hvad vi kan sige nu, er, at dataene tyder på, at bevidstheden ikke er udslettet.”

Fjernvisning/telepati

Beviset for en eller anden form for bevidsthed, der eksisterer adskilt fra kroppen, er faktisk ret overbevisende. Når jeg skriver om NDE-forskning (Near-Death Experiences), bliver jeg ofte mindet om fjernvisning (telepati), især i tilfælde af den 57-årige mand, der beskrev, hvordan han så sin egen genoplivning.

Fjernvisning er evnen til at beskrive en fjern geografisk placering i detaljer, uanset ens nuværende placering og nærhed til det sted eller objekt, de beskriver. Fænomenet er faktisk virkeligt, så virkeligt, at det blev brugt af det amerikanske efterretningssamfund til at “spionere” på andre, omend på en psykisk måde. Stargate Project, et forskningsprogram på 20 millioner dollars sponsoreret af den amerikanske regering, forsøgte at bruge telepati til militære formål. Programmet løb fra 1975 til 1995. Du kan læse mere om fænomenet i Lynne McTaggarts bog: Feltet (2008, på dansk 2012) samt i disse artikler fra The Pulse: A CIA Document On People’s “Paranormal Ability To Break Through Spatial Barriers” (thepulse.one) og Stanford Remote Viewer Shares A Story About UFOs & Real “Men In Black” (thepulse.one)

Lær mere om NDE-forskning

Hvis NDO-forskning interesserer dig, kan du også læse mere hos Dr. Bruce Greyson, som tidligere er redaktør af Journal of Near-Death Studies.

I marts 2021 udgav Dr. Greyson bogen, After: A Doctor Explores What Near-Death Experiences Reveal About Life and Beyond. (Oversæt til dansk: Efter) Bogen udfordrer vores daglige ideer om, hvordan sind og hjerner interagerer, samt giver vigtige indsigter i, hvordan vi kan begynde at leve et mere meningsfuldt og tilfredsstillende liv.

I 2009 var Dr. Greyson medforfatter til The Handbook of Near-Death Experiences: Thirty Years of Investigation. Denne bog er skrevet af et team af eksperter, der præsenterer historien, den seneste udvikling og kontroverser i studiet af nærdødsoplevelser.

Dr. Eben Alexander

Det er en video af Dr. Eben Alexander, en Harvard-uddannet hjerneneurokirurg i mere end to årtier. Han er også forfatter til bestsellerbogen “Proof of Heaven: A Neurosurgeon’s Journey into the Afterlife.” (2012, oversat til dansk: Til himlen og tilbage, 2013). I bogen ser han på de sidste to et halvt år af sit liv, som han har brugt på at forsøge at forene sin rige spirituelle erfaring med nutidig fysik og kosmologi. Han er overbevist om, at hans spirituelle oplevelse er fuldstændig i overensstemmelse med de førende kanter af videnskabelig forståelse i dag.

Dr. Alexander havde aldrig troet på eksistensen af et liv efter liv, eller sjælen. Det hele ændrede sig, da han lå i koma i syv dage forårsaget af alvorlig bakteriel meningitis og hævder at have haft en mindeværdig rejse ind i efterlivet. Er alle disse legitime oplevelser og bevis på noget mere, eller er de simpelthen bare hallucinationer skabt af vores egen biologi?

Et par uddrag fra foredraget:

“Der er mange forskere rundt om i verden, der indser, at når du begynder at komme ind i bevidsthedens mysterium, som i det væsentlige er det eneste, nogen af os virkelig ved eksisterer, og forsøger at se præcist, hvad bevidsthed er, er det lidt som at spørge en fisk, hvordan det er at være nede i vandet. Vi er så tæt på det, at der ikke rigtig er nogen måde at adskille det på. Jeg kan forsikre dig, at det eneste, du nogensinde virkelig har kendt, er din egen bevidsthed.”

“Vi tror på, at der er denne ydre verden derude, det materielle rige. Det er det rige, som den materialistiske videnskab vil forsøge at fortælle dig, er det, der eksisterer, men det er virkelig lige i hjertet af kvantemekanikkens dybe gåde, som vores moderne samfund har kæmpet med i mere end et århundrede nu forsøger at forstå. Dybest set, hvad resultaterne af disse eksperimenter har skreget på, er, at bevidstheden er primært og grundlæggende i dette univers, og det er en meget vigtig ting at forstå.”

Se mere her:

Indlægget Er der liv efter døden? blev først udgivet på Find Your Way - Coaching og regression/sjælerejse.

‘VOR HERRE GIVER OS NØDDERNE, MEN HAN KNÆKKER DEM IKKE FOR OS!’

Citatet er fra H.C. Andersens historie om Isjomfruen fra 1861. Hovedpersonen Rudy er netop blevet indbudt til at besøge Mølleren og ikke mindst hans datter Babette.

Egentlig er det et gammelt italiensk ordsprog. På den ene side findes det guddommelige forsyn, men nok så vigtigt er det, at det ikke er nok at man gives muligheder, hvis man forholder sig passivt. Man skal nemlig aktivt udnytte mulighederne, række ud og tage imod Guds gaver. Også selvom man skulle miste fodfæstet for en stund: “At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv” som Søren Kierkegaard udtrykte det.

Citatet stødte jeg på, da jeg var med til at rydde op i min afdøde svigerfars hus. Han havde skrevet det ned med tydelige sorte bogstaver på en fin hvid sten, som dermed blev vis på sin egen måde.

Indlægget Nødderne vi blev givet blev først udgivet på Find Your Way - Coaching og regression/sjælerejse.

Indre og ydre oprydningsprocesser

Når ens forældre dør, forestår der altid en både indre og ydre oprydnings-, afklarings- og forståelsesproces. Således også for mig, efter at min mor døde den 3. januar i år efter mange år med Alzheimers. Min far er død for flere år siden.

Et brev

I den proces fandt jeg et brev fra september 1980, som min mor havde skrevet til mig. Måske i anledning af, at jeg nogle måneder forinden selv var blevet far i en alder af 30 år.

Ordene er smukke, de henvender sig selvfølgelig til mig, men kunne lige så godt være en henvendelse fra andre mødre (eller forældre) til deres børn. Måske er ordene aldrig blevet sagt højt, men det gør dem ikke mindre vigtige.

En påmindelse

Brevet er en kærlighedserklæring fra en mor til sit barn, men det er også en opfordring til, at vi som voksne tager denne kærlighedserklæring til os og forstår, at vi selv sagde ja til den, da vi lod os føde:

“Der er ingen, der skal sige god for dig, det gjorde du selv, da du lod dig føde. Du skal ikke svigte dig selv, men acceptere og elske dig selv med alt det, som er dig.“

“Husk mennesket har oceaner af ressourcer, hvis det selv frigør dem.“

Brevet:

Kære Preben
Lige da jeg forstod, at jeg var blevet gravid med dig, var jeg angst fortvivlet og ønskede det ikke var sandt. Jeg var så uerfaren, ensom og bange og ønskede måske at få dig væk.

Din far tog det hele anderledes. Han mente, vi kunne klare det sammen, og vi besluttede at informere familien og gifte os. Derefter glædede jeg mig utrolig meget til du skulle komme.

Du har været den sandeste og reneste kærlighed i mit liv, uden svig og bedrag, derfor er du et af de mest betydningsfulde og virkelige menneske, der er født. Det skal du forstå og bruge konstruktivt, lad ikke din angst forhindre dig i det, hold fast i virkeligheden, det er den der fortæller dig om.

Der er ingen, der skal sige god for dig, det gjorde du selv, da du lod dig føde. Du skal ikke svigte dig selv, men acceptere og elske dig selv med alt det, som er dig.

Husk mennesket har oceaner af ressourcer, hvis det selv frigør dem.

Jeg har prøvet efter bedste evne, at give dig friheden til at bruge dit eget liv på den måde, du selv har valgt. Jeg vil, at du skal forstå, at uanset hvordan du gør, vil jeg aldrig svigte dig.

Jeg har givet dig livet, men det er dit. Jeg vil altid prøve at forstå og støtte dig, så godt jeg formår.

Jeg ved, jeg har svigtet, ved ikke at have fortalt dig tusinde gange, hvor stor en gave du hele dit liv har været for mig. Derfor gør jeg det nu.

Til dig fra mig. Mor

Min mors digte finder du her:
http://findyourway.dk/grete-kastrup-digte-1979-1988

Indlægget Et personligt brev fra en mor blev først udgivet på Find Your Way - Coaching og regression/sjælerejse.

Hvad er det Coco har gjort, hvad har hendes strategi været? Hun har selvfølgelig ikke sat sig ned og læst en udviklingshåndbog for hunde. (Selvom der alligevel er blevet læst rigtig mange duftbøger undervejs, og hvem ved, hvad der har stået i dem??) Noget har hun haft med sig i sin rygsæk, noget har hun oplevet som lille hvalp og hun var nok ikke den første i kullet, andet er genetisk. Lige som vi andre, der har noget med os i rygsækken, men meget har hun erfaret ud fra devisen: Gør du noget, sker der noget.

Tryghed 

Vigtigst er, tror jeg, at hun har oplevet, at hun har haft en base, der var tryg. Når vores verden er fyldt med kaos, er det vigtigt at finde de steder, oftest i den nære verden eller hos os selv, hvor vi kan finde tryghed, ro og positive ressourcer. Noget, der som udgangspunkt altid vil være der. Er alt kaos bliver det ofte rigtig svært.

Nysgerrighed

Hun har hele tiden udvist en utrolig stor nysgerrighed – faktisk overfor alt. Det kan godt være, at den første indskydelse har været at være bange, flygte, løbe udenom, men Coco har altid vendt sig om og gået det, hun blev bange for, i møde. Var det i virkeligheden farligt eller var det blot en følelse eller en gammel refleks. Det har jeg virkelig beundret hos hende og tænkt, at når hun tør, så tør jeg sgu også. For hvad er det egentlig, vi bliver bange for eller frygter, når vi kaster os ud i noget nyt eller møder noget ukendt? At turde mærke efter og undersøge vores frygt er en vigtig egenskab i vores udviklingsrejse. Er den indbildt eller virkelig? Kender jeg den fra tidligere? Hvad kan der i virkeligheden ske? Hvad vil det værste være?

Vedholdenhed

Samtidig har hun udvist en stor stædighed og vedholdenhed. Hun er blevet ved og blevet ved med at konfrontere sig med det, hun frygter. Hun har oplevet, hvordan konfrontation og det at gå imod sin angst, giver styrke, og samtidig har hun på et eller andet plan forstået nødvendigheden af at kunne slippe sin angst. Stor respekt til hende.

Best practice

Coco har tydeligvis lært af de hunde, hun har været sammen med – store som små. Luret hvordan de klarede situationen eller konfrontation, kunne det også fungere for hende. Noget har duet andet ikke, for ikke alt lå lige for i forhold til hendes gener eller den personlighed hun nu er.

Det nødvendige oprør

Det er vigtigt at finde ud af, hvem jeg er inderst inde. Noget Coco først rigtigt nåede frem til, da hun blev 5 år. Her tog hun sit egentlige ungdomsoprør, blev selvstændig og “flyttede” hjemmefra for en tid. Det var ikke længere en selvfølge, at hun lå i sofaen og lod sig nusse, hun rykkede ind i dobbeltsengen og kom frem, når der skulle spises, gås tur eller nogen skulle i seng. Det stod på i et årstid. Jeg er blevet voksen, kan klare mig selv og skal nok selv sige til, var beskeden.

At kende sine egne grænser eller værdier

Coco har altid vidst, hvor hendes grænser var. Først stikker hun halen mellem benene i bogstavelig forstand, tidligere løb hun også væk, nu bliver hun dog ofte stående. Virker det ikke vender hun sig mod sin ”forfølger”, viser tænder i forskellige grader alt efter situationen for at markere hertil og ikke længere. Når hun gjorde det, har hun oplevet, at det virkede – hun fik respekt. På vores ture har hun mødt hunde eller mennesker som – endda på lang afstand – udstråler dårlig energi, så er der ingen grund til at opsøge dem, for det vil der ikke komme noget godt ud af. Når jeg som flokleder alligevel har insisteret, har jeg altid måttet erkende, at hun havde ret og jeg tog fejl. Andre har hun elsket næsten fra første øjeblik – hunde som mennesker. Så det gælder om at være i kontakt med sin intuition, sit hjerte og sin mavefornemmelse. Heri ligger megen visdom.

Så frygt kom bare an, jeg ved, hvordan du skal tackles.

At jeg i samværet med min hund også har lært en masse om nærvær, at være til stede i nuet osv. må blive en anden gang. 

Indlægget Om at tackle sin frygt blev først udgivet på Find Your Way - Coaching og regression/sjælerejse.