Foto: Rain Carnation, Pixabay
Sindet er som en flod, der er i evig bevægelse
En fortælling fra en amerikansk indianerstamme lyder sådan:
En gammel høvding går langs floden sammen med sit barnebarn. Han funderer over hvordan han skal formidle noget af sin egen visdom overfor drengen. Han fortæller drengen, at menneskets sind er som floden, der flyder af sted i evig bevægelse. Men floden består også af forskellige vandstrømme, og sådan er det også med sindet, fortæller han drengen. Den gamle høvding fortæller videre, hvordan han nogle gange kan mærke to ulve, der strides i sit sind: Den ene mild og venlig og som altid søger en fredelig løsning, mens den anden er vred og aggressiv. Drengen ser undrende op på den gamle mand og spørger: ”Hvem vinder så bedstefar?”. Den gamle høvding svarer: ”Den ulv som jeg fodrer.”