Når vi ser tilbage på vores liv, vil der altid være begivenheder, som har haft en særlig betydning for os. Den første cykel, vores første kæreste eller vores første barn for blot at nævne et par eksempler. Hvilke begivenheder afhænger selvfølgelig også af, hvilket perspektiv eller fortælling, vi vælger at lægge ned over vores liv.

Men uanset er der nogen gange en begivenhed eller hændelse, som vi på det pågældende tidspunkt ikke helt kan gennemskue betydningen af. Vi vidste måske nok, at der var en tid før og en tid efter, men ikke hvilken betydning det ville få. Andre gange opdager vi først betydningen mange år efter.

En livsbegivenhed

At få sit første barn er under alle omstændigheder stort for de fleste. Vi skal snart 40 år tilbage i tiden, da min dreng kom til verden. Jacob kom til verden med kejsersnit. Vi havde været længe på Hvidovre Hospital, for selvom Jacobs mor havde kraftige veer, skete der ikke noget. Vi havde været der så længe, at vi var blevet glemt i et vagtskifte. Da lægen endelig kom, fik de travlt og Jacobs mor blev med stor hast kørt til en operationsstue.

Tilbage sad jeg og var lidt fortabt og fortumlet. Vidste, at jeg ville få et barn overbragt, men hvor skulle jeg være med det og byde det velkommen til verdenen. Personalets første forslag var venterummet, hvor man dengang gerne måtte ryge. Det nægtede jeg pure. Heldigvis lykkedes det personalet at finde en tom operationsstue, hvor jeg blev anbragt. Det var et stort rum, så en oplevelse af at være et lille menneske, der skulle opleve noget stort, blev naturligt forstærket.

For første gang

Så blev Jacob kørt ind og han blev anbragt på mine arme. Det var stort. Selvfølgelig. Et fint lille væsen der bare lå der. Med lukkede øjne og – som jeg husker det – med et lille smil om munden. Samtidig med en stor glæde og lykkefølelse over at alt til sidst var gået godt. Hvad jeg ikke vidste, og dengang ikke troede var muligt før dage måske uger efter, var, at Jacob pludselig slog øjnene op og kikkede på mig. Jeg fik nærmest et chok.

At blive set

Jacob ikke bare kikkede op på mig. Jeg blev gennemlyst som med en røntgenstråle. Hver eneste celle, hvert eneste molekyle og hvert eneste hjørne af mig blev gennemlyst. Jeg vidste, at jeg var blevet set, og at jeg fra den dag ikke længere havde nogen hemmeligheder. Intet ville længere kunne skjules. I hvert fald havde Jacob set ikke bare dem, men mig. Samtidig var det også en følelse og oplevelse af noget meget, meget større. Af noget bagvedliggende og uforklarligt. Jeg var blevet set ikke bare af Jacob, men også af universet.

Han var grundig, han kikkede længe, meget længe. Jeg kikkede ham i øjnene, men det var ikke ham og mig, der kommunikerede sammen. Det var fra sjæl til sjæl. Ikke nogle ord jeg kunne sætte på dengang, det var mere en følelse af, at der var noget meget større på spil.

Hverdag igen

Det blev hverdag igen på godt og ondt. Flyttede efter nogle år fra Jacobs mor og blev delefar. Men oplevelsen, hvor jeg sad med Jacob, har været med mig lige siden. Ikke at jeg fra det øjeblik har været som en åben bog – langtfra. Men jeg har altid vidst, at i sidste ende var jeg allerede set, og at det var nytteløst at bilde mig noget andet ind. Alt ville komme for en dag før eller siden. Mørket ville komme frem i lyset.

Når der ikke er nogen vej tilbage

Det har været et arbejde, og er stadig et arbejde, at skulle stå ved sig selv på godt og ondt. At se sine skyggesider i øjnene. Tro, at nu var jeg igennem det, men så senere erfare, at det kun var den første bid inden jeg var parat til at tage hele mundfulden eller måske blot en mundfuld til.

Når man først har fået indsigten, er der ingen vej tilbage. Mørket skal ud i lyset. Det skal ses og forstås, så vi kan genkende det igen. For mørket er en del af det at være menneske, men det er lyset, der blive kastet på mørket også. Ikke altid behageligt, men nødvendigt.

Så en kærlig tak til Jacob for at han kom til verden for at give sit lys videre. Han husker det selvfølgelig ikke. Han har sin vej i livet og sine opgaver han skal løse. Men en af hans opgaver er blevet løst, nemlig at sikre, at jeg ved, at jeg er blevet set.

Tak.